Med kunsten som indsats - møder mellem erhvervsliv og samtidskunst
Med kunsten som indsats - møder mellem erhvervsliv og samtidskunst
‘Med kunsten som indsats’ er en inspirationsbog til alle med interesse i kunst og innovativ virksomhedsledelse, og den er den første af sin art i Danmark. Bogen præsenterer en række af de mest visionære danske virksomheder, som samarbejder strategisk med samtidskunstnere, og stiller spørgsmål til, hvilken forskel disse møder skaber. Hvilken kunst inviteres ind i virksomhederne, hvilken betydning tillægges den, og hvordan er relationen til kunstnerne?
Bogen bygger på interviews med nøglepersoner i Novo Nordisk, DSV, KLAR Advokater, Aquaporin, Mads Nørgaard – Copenhagen, Kirk Kapital, Kvadrat, Polestar, HAY, Mayfair Hotel Tunneln og Salling samt kunstnerne Bjørn Nørgaard, Jeppe Hein, Olafur Eliasson og Rose Eken.
Michael Solgaard er journalist og har siden 2007 været ansat på Dagbladet Børsen, hvor han er redaktør for kulturnyheder og filmanmelder. Han er desuden cand.merc. og har en Executive MBA fra CBS.