Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede
Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede
Den første store monografi om arkitekten Lauritz de Thurah (1706-1759), giver et mangefacetteret blik på hans vigtige rolle for 1700-tallets danske barokarkitektur ved også at præsentere Thurah som havearkitekt, publicist og embedsmand i enevældens Danmark.
Af hans værker kan nævnes Eremitageslottet, Palæet i Roskilde, Gammel Holtegaard, Frelser Kirkes spir, Det Harboeske Enkefruekloster, Jægergaarden ved Jægersborg Slot samt om- og tilbygninger af f.eks. Fredensborg, Frederiksborg, Sorgenfri, Bregentved, Rosenborg, Vordingborg Slot, Børglum Kloster og Dronninglund i Vendsyssel.
Monografien er skrevet af førende forskere på området, og rigt illustreret med arkivfotos og tegninger, samt nyoptagelser ved fotograf Anders Sune Berg. Bogen er redigeret af arkitekt og professor på Det Kongelige Akademi Peter Thule Kristensen.