Smaragder – slebet skønhed

299,95

'Smaragder – slebet skønhed' er fjerde bind i Nina Halds populære serie om ædelsten. Med et kulturhistorisk anslag fortælles smaragdernes fascinerende historie via anekdoter og skønne billeder, og så kommer vi tættere end nogensinde før på det sjældne og ukendte smaragdsæt i den danske samling af kronjuveler – specielt fotograferet til bogen.

Fra syndens kvinder til verdensmænd – alle har de været betaget af smaragder. I Danmark var en pose løse smaragder en kongelig kærlighedsbelønning for fødslen af en dansk tronarving i 1700-tallet. Kleopatra lod sig besmykke med smaragder, før hun tog imod besøg af Julius Cæsar og Markus Antonius – men intet kan dog helt sammenlignes med islamiske herskeres besættelse af smaragder. Som ædelsten har smaragder været elsket af samtlige civilisationer, og de grønne sten bærer på et væld af historier, som nu for første gang udfoldes på dansk af smykke- og stenskribent Nina Hald.

Bliv desuden klogere på hele berylgruppen: smaragder, akvamariner, heliodorer, goshenitter og røde beryller, og få mere at vide om deres fysiske og kemiske egenskaber samt deres geologiske oprindelse. En række af verdens største smykkefirmaer og auktionshuse har leveret den visuelle side af bogen, så ud over det store danske smaragdsæt kan man også nyde Elizabeth Taylors smaragdsmykker, zarina Katarina den Stores smaragdbroche og mange andre fantastiske juveler og løse ædelsten. Andre bind i serien: 'Diamanter – brillans, mystik og historie' (2010), 'Perler – pragt, prestige og perspektiver' (2011), 'Eventyrlige rubiner. Rubinsættets historie og forandring gennem 200 år' (2012).

Related products