Hverdagsmad med frugt og bær fra River Cottage

299,95

'Hverdagsmad med frugt og bær fra River Cottage' er det nyeste skud på stammen fra tv-kokken og madentusiasten Hugh Fearnley-Whittingstall og opfølgeren til sidste års grønne succes 'Grøn hverdagsmad fra River Cottage'.

I sin nye kogebog fortæller Hugh om det væld af muligheder, vi har for at bruge klodens store mængder af frugter og bær i vores hverdagsmad. Det gælder i det søde, men også i det salte køkken – og så er det endda sundt.

Inspirationen og den anderledes tilgang til frugt og bær har Hugh hentet fra køkkener over hele verden. Bogen indeholder næsten 200 opskrifter, og her indgår alt lige fra sommerbær, æbler og rabarber til kvæder, pomelo og morbær, ligesom du kan finde en guide til at vælge de lokale, sæsonprægede og dermed de mest miljøvenlige alternativer.

Som i 'Hverdagsmad fra River Cottage' (2012) og 'Grøn hverdagsmad fra River Cottage' (2013) er Hughs tanker bæredygtighed, gode råvarer og gennemskuelig fødevareproduktion i højsædet.

Hugh Fearnley-Whittingstall er en af Englands mest indflydelsesrige madaktivister og har et hav af tv-programmer bag sig. Herhjemme er han aktuel på både DR2 og TV 2 Fri med bl.a. 'Mad fra River Cottage', 'Jul på River Cottage', 'River Cottage – grøntsager' og senest 'Hugh i Skandinavien'.

Related products