Danmarksbilleder - Litterære landskaber og maleriske motiver

399,95

Fra slutningen af 1700-tallet og op til i dag har det danske landskab været en rig inspirationskilde for kunst og litteratur. Først beskrev forfattere som Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen og malere som C.W. Eckersberg og Christen Købke udsigten fra hjemstavnens eng og skovbryn, dal og bakketop. Senere gjorde forfattere som Merete Pryds Helle og Josefine Klougart og malere som Per Kirkeby, Allan Otte og Ulrik Møller kunsten efter, blot i nye udtryk.

Efter Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis’ anmelderroste succes Bybilleder bevæger forfatterne sig nu uden for voldene og rundt i Danmark med Danmarksbilleder. I Danmarksbilleder kommer læseren med på en litterær og kunsthistorisk rundrejse i forfatternes og kunstnernes fædreland. I tekst og billeder præsenterer bogen både velkendte landskaber og oversete egnsværker fra kunstnernes hjemstavn.

Bente Scavenius (f. 1944) er mag.art. i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter til en lang række bøger om billedkunst og havearkitektur samt fast deltager i Kunstquiz på DR K. Bo Tao Michaëlis (f. 1948) er litterat og forfatter til en række bøger. Han har siden 1990 været litteratur- og kulturkritiker ved dagbladet Politiken.

Related products