Børge Mogensen - bog og DVD

499,95

Bogen "Børge Mogensen. Møbler med holdning" og filmen "Møbler til tiden - en film om Børge Mogensen"

Børge Mogensen (1914- 1972) var en af Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter. Næsten alle danskere har oplevet hans design på nært hold, for Folkestolen, Tremmesofaen, Den spanske stol og alle de andre Mogensen-klassikere har været en del af både vores boliger og offentlige rum de seneste 70 år. Denne bog fortæller om tankerne bag Børge Mogensens vidtforgrenede møbelproduktion og placerer ham i sin samtid som en ukuelig idealist. Hans mål var at skabe demokratiske møbler: Billige og funktionelle kvalitetsmøbler til den voksende middelklasse.Bogen er rigt illustreret med mere end 200 historiske og nye fotos, skitser, tegninger og private optagelser, hvoraf mange publiceres for første gang.

Bogens forfatter Michael Müller er kulturjournalist, skribent ved Weekendavisen og tilrettelægger af dokumentar- og featureudsendelser til DR P1.

Om filmen:
Børge Mogensen, én af Danmarks internationalt kendte og berømte møbeldesignere, døde kun 58 år gammel i 1972 af en kræftsvulst i hjernen. Hans møbler bliver produceret og genopstår nu i Kina efter at de danske møbelfabrikker måtte lukke.

Den ene af Børges to sønner, Thomas Mogensen, 57, leverer et potpourri af farvede og sjove fortællinger, der åbner øjnene for den verden som ligger i en arkitekts arbejde og det pres som Børge Mogensen arbejdede under.

Instruktør og fotograf: Kasper Høyberg
Producer: Ulrik Gutkin

Related products