Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for webshoppen Strandberg Publishing A/S

Gældende fra 14. november 2014

Oversigt 

  1. Indledning
  2. Bestilling af varer
  3. Priser og betaling
  4. Levering
  5. Fortrydelsesret
  6. Reklamation og klager
  7. Farver
  8. Personoplysninger og cookies
  9. Lovvalg
  10. Forbehold

Bilag: Standard fortrydelsesformular.

 

Indledning 

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop, som ejes og drives af Strandberg Publishing A/S, CVR-nr. 35145168, Gammel Mønt 14, 5 th., DK-1117 København K herefter kaldet (”Strandberg Publishing”).

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen.

Hvis du er erhvervsdrivende, kan du ikke købe produkter i webshoppen. I stedet beder vi dig kontakte os på tlf. +45 8882 6610 eller e-mail mail@strandbergpublishing.dk.

Du skal særligt være særligt opmærksom på de tekster, som er fremhævet med kursiveret skrift.

 

Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet. Vi håndterer bestillinger i tidsrummet 9-17, mandag til fredag. Bestillinger foretaget uden for dette tidsrum bliver håndteret den næstfølgende hverdag.

Når du afgiver en ordre, sender vi en strakskvittering til dig via email med en bekræftelse på modtagelse af ordren. Bemærk, at denne kvittering ikke er en ordrebekræftelse, og at vi ikke er bundet af ordren på det tidspunkt. Endelig aftale mellem dig og Strandberg Publishing er først indgået, når vi pr. email har bekræftet at være bundet af ordren.

Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger. 

 

Priser og betaling

Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet i den samlede oversigt over ordren, inden du accepterer. Alle opgivne priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms (25 %). 

Medmindre andet er angivet, skal den samlede pris inklusiv eventuelle leveringsomkostninger være betalt, inden vi kan udsende/udlevere varen. 

Vi accepterer følgende betalingsmidler: Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard/Eurocard. 

Handler du med et af følgende kort, vil der blive pålagt et kortgebyr på 1,25 % - dog min. DKK 1,95 på din ordre: VISA (ikke VISA/Dankort) og Mastercard/Eurocard. Handler du med Dankort eller VISA/Dankort er der intet kortgebyr.

 

Levering

Forventet leveringstid er 3-5 hverdage, medmindre din vare er i restordre eller endnu ikke udgivet. Falder bestillingen sammen med en weekend eller helligdag, forbeholder Strandberg Publishing sig ret til at levere inden for 7 hverdage. Hvis der er problemer eller forsinkelser med leveringen, får du besked via e-mail. Medmindre andet er angivet, kan det faktiske leveringstidspunkt variere med nogle dage, afhængig af den valgte speditør/leveringsform. Hvis din ordre indeholder flere varer, vil den samlede ordre altid blive leveret samlet med udgangspunkt i den vare, som har længst leveringstid.

Ved køb for over 500 kroner sendes bøgerne fragtfrit.

 

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde købet inden for 14 dage fra modtagelsen af varen. Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom via almindeligt brev eller e-mail. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, og som vedhæftet pdf ved køb af en vare, hvilket dog ikke er et krav. 

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren. 

Send venligst meddelelsen om fortrydelse til følgende adresse:

Strandberg Publishing A/S

Gammel Mønt 14, 5 th., DK-1117 København K

Email: mail@strandbergpublishing.dk 

 

Vi henstiller til, at du altid anfører dit ordrenummer i meddelelsen om fortrydelse for at undgå fejl og forsinkelser.

BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke i) for varer som er blevet tilpasset dine personlige specifikationer, (ii) for varer hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, (iii) for varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen. 

Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os på samme adresse uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt.

BEMÆRK: Du er ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen har været beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt og valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som det, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

Returnerede varer skal være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare med udgangspunkt i følgende vejledende retningslinjer for værdiforringelse:

            • Ingen tegn på brug og varen er i original emballage: 0 %.
            • Mindre tegn på brug af varen og/eller original indpakning, herunder manglende brugsanvisning eller lignende: Ca. 25 %.
            • Synlige tegn på brug af varen og/eller manglende/beskadiget original indpakning: Ca. 50 %.
            • Synlige skader på varen, som fx huller eller ridser: Ca. 75 %.
            • Omfattende eller væsentlige skader på varen, som gør, at omkostningerne forbundet med videresalg sandsynligvis vil overstige indtjeningen: 100 %.
            • Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst. Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse betingelser, refunderer vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket eventuel værdiforringelse. Medmindre du har givet os instruks om andet, vil vi foretage tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion. 
            • Hvis du ønsker mere information vedrørende din 14-dages fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:
http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold

 

Reklamation og klager

I tillæg til fortrydelsesretten gælder dine almindelige rettigheder i købeloven vedrørende mangelfulde varer, forsinkede varer eller varer, som ikke svarer til beskrivelsen.

Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret, eller hvis du i øvrigt ønsker at klage over dit køb, kan du skrive en email til os på følgende adresse: mail@strandbergpublishing.dk.

Du kan også altid klage til Forbrugerklagenævnet via dette link: http://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Klager-over-koeb-i-Danmark/Klag-online.

 

Farver

Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangel i købelovens forstand.

 

Personoplysninger og cookies

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med persondataloven. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden hvorpå de bruges, henvises der til persondatapolitikken, som kan tilgås via dette link: http://shop.strandbergpublishing.dk/pages/persondatapolitik-for-strandberg-publishing-a-s. Hvis du ønsker mere information om vores brug af cookies, henvises der til vores cookie-politik, som kan tilgås via dette link: http://shop.strandbergpublishing.dk/pages/cookie-politik-for-strandberg-publishing-a-s

 

Lovvalg

Disse handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG. 

 

Forbehold

Vi tager forbehold for tastefejl, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.

 

Bilag: Standard fortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til Strandberg Publishing A/S, Gammel Mønt 14, 5 th., 1117 København K, email-adresse: shop@strandbergpublishing.dk:

 

Jeg: ____ /Vi: ____ meddeler herved, at jeg: ____ /vi: ____ ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min: ____ /Vores: ____ købsaftale om følgende varer/levering af følgende tjenesteydelser: ____________________________________________________________ .

 

Bestilt den /modtaget den: ______________________

 

Forbrugerens navn/Forbrugernes navne: _______________________________________________

 

Forbrugerens adresse/Forbrugernes adresse: ____________________________________________

 

Forbrugerens underskrift/Forbrugernes underskrifter: ______________________________________

 

Dato ______________________