Skip frem til produktinformationer
1 Fra 1

Strandberg Publishing

En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB-møbler, anden udgave

En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB-møbler, anden udgave

Normal pris kr.349,95
Normal pris Salgspris kr.349,95
Tilbud Udsolgt

For første gang nogensinde fortælles hele historien om FDB-møbler, de folkelige designmøbler, der er en del af vores fælles baggrund. Bogen indeholder unikt arkivmateriale og 50 nyoptagne fotos af FDB-møbler af bl.a. Børge Mogensen, Hans Wegner m.fl.

Bogen tager udgangspunkt i de fem perioder, der har været afgørende for udviklingen af FDB-møbler som dansk kulturfænomen. Fra oprettelsen af FDB Møbler i 1942 med arkitekten Børge Mogensen som drivende kraft – over FDB-møblernes storhedstid fra ca. 1950 til midten af 1960’erne – frem til den begyndende nedgangstid fra 1965 til 1980, som bl.a. var forårsaget af IKEAs åbning i Danmark i 1969. Femte og sidste kapitel handler om FDB’s satsning med relanceringen i 2013 af en håndfuld FDB-klassikere (fire stole og et bordsystem) – og den modtagelse, de fik hos forbrugere og offentlighed.

Flettet ind i den kronologiske fortælling fokuserer bogen på forskellige aspekter af møblernes, møbelarkitekternes og forbrugernes rolle. I storhedstiden rykkede FDB-møblerne ind i de nye parcelhuse hos lærere, sygeplejersker og bibliotekarer. Men de vandt også indpas i offentlige institutioner som kollegier, skoler og sygehuse og medvirkede på den måde til at møblere velfærdssamfundet. Bogen peger også på de ændringer i livsstil, materialepræferencer og produktionsmetoder, som senere var med til at gøre FDB-møbler umoderne igen. Nu er møblerne som bekendt blevet moderne igen, og det har også fået betydning for FDB-møblerne, der nu er eftertragtede vintagefund hos marskandisere og på Lauritz.com.

En lys og lykkelig fremtid er skrevet af professor ved CBS, historikeren Per H. Hansen, der tidligere har beskæftiget sig med dansk møbelarkitektur, bl.a. i Da danske møbler blev moderne og Moderne dansk møbeldesign (med Klaus Petersen).

Se flere detaljer